Blog Image

Kystdage

Kolde fødder – 23/12 2008

December Posted on fre, december 26, 2008 16:59:42

Efter en uges sygdom med betændelse forskellige steder i luftvejene trak det i mig for at komme en tur til kysten, inden de sidste juleforberedelser skulle klares.

Nordkysten lokkede med sine fine badekar, men i går blæste det pålandsvind op til 15-16 meter i sekundet, så jeg svingede i stedet sydpå mod fjorden til roligere vande.

Blog Image

Fiskeriet gav ingen fisk, men derimod nogle rigtig kolde fødder, og med den knap overståede sygdom i mente, valgte jeg at stoppe efter halvanden time.

Jeg målte undervejs vandtemperaturen til 4 grader. Som altid når jeg planlægger ture, kiggede jeg ind på Farvandsvæsenets hjemmeside tidligere i dag og blev egentlig lidt overrasket. Normalt forbinder jeg fjordene med varmere vand om vinteren, men lige nu er det faktisk fjordene og kyster med fralandsvind, der er koldest – i hvert fald, når man taler om overfladetemperaturen, som hjemmesiden angiver. I fjordene lå temperaturen på 3-4 grader. I bunden af Roskilde Fjord endda kun 1-2 grader, mens der var 4-6 grader i Kattegat.
Jeg gætter på, at det er fralandsvind, der har trukket det ca. 4 grader varme bundvand ind til kysterne og måske også ind i fjordene.

Juledagene ligger nu forude, og der bliver tid til masser af fiskeri mellem jul og nytår. Vejret ser fornuftigt ud, så jeg glæder mig allerede.

Glædelig jul til jer, der læser med på Kystdage.dk. Håber I også får chancen for et par ture til kysten, inden året rinder ud.



Masser af basser – 14/12 2008

December Posted on fre, december 26, 2008 16:58:06

Skulle jeg sætte den kobberfarvede eller den pinkfarvede flue på forfanget? Tja, hvis fiskene vil bide er det sikkert lige meget, og vil de ikke bide, er det også lige meget. Jeg valgte at helgardere ved at sætte begge fluer på 😉

Når der i det hele taget var så meget at vælge mellem skyldtes det, at et nyindkøbt dubbingsortiment med 12 forskellige farver var blevet omsat til fluer i et for mig helt usædvanligt binderaseri. Man fristes til at sige, at jeg havde været helt bindegal.
Raseriet holdt sig et par aftener, men aftog så i takt med at de tomme pladser i flueæsken blev fyldt ud. Alle fluer var farvemæssige varianter af den sædvanlige kobberbasse. Udover kobber – selvfølgelig – var der basser i guld, grøn, grå, brun, sølv og pink……… så kom bare an!

Blog Image

Lørdag var vinden i øst, og dermed var der åbent på min hjemlige plads. Jeg mødte først en spinnefisker, der netop havde fisket strækningen igennem uden at se eller mærke noget. Ikke den mest opløftende melding, men jeg fik dog set en efterfølger og mærket en enkelt meget forsigtig fisk, som nippede til fluen flere gange men undlod at tage afgørende fat.

Blog Image

Søndag tog jeg strækningen igen og gik helt ned, hvor det ellers gennemgående mørke bælte på en kort strækningen afløses af sandbund. Det var meget lavvandet, og de badekar, jeg gerne ville have fisket i, var nærmest tørlagt. De første 50 meter gav to undermålere. Den ene kunne bedst lide den pinkfarvede basse, mens den anden foretrak kobber. De næste to timer nedover resten af strækningen gav kun frisk, kold luft, men den var der til gengæld også rigeligt af.



Albuerum – 7/12 2008

December Posted on fre, december 26, 2008 16:56:08

Jeg var ude at gå tur i dag. Som så ofte før, for jeg kan godt lide kystpladser, hvor der er rigelig albuerum, og det får man let, hvis man gider bevæge sine ben.

Dagens plads ligger ved Isefjorden. En fjord som ligger tæt på storbyen og derfor besøges af rigtig mange kystfiskere hvert år. Udover nærheden lokker den med gamle myter om fantastisk fiskeri på steder som Vellerup Vig, Tempelkrogen og Bramsnæs. Ingen tvivl om at nogle engang har oplevet glimrende fiskedage, og rammer man dagen, kan man selvfølgelig opleve det endnu. Fiskeriet i fjorden er dog fortsat afhængigt af store udsætninger, og det betaler sig helt sikkert at sætte sig godt ind i udsætningsplanerne og –stederne.

Blog Image

Uanset hvilken plads man vælger, vil man altid have en chance for at ramme ind i en flok trækkende fisk, og det var, hvad jeg havde sat næsen op efter denne kolde decembersøndag. Jeg gik omkring en kilometer ned til min plads og kunne endnu engang konstatere, at jeg havde den helt for mig selv. Jeg har faktisk endnu aldrig oplevet, at der var nogen på pladsen, eller at der kom nogen, mens jeg fiskede. Jeg har selvfølgelig fisket der sammen med andre på foreningsture og lignende, hvor vi er ankommet i samlet flok, men ellers er det MIN plads 🙂

Mange gange bliver man belønnet, når man går lidt væk fra parkeringspladserne, men denne gang bestod belønningen kun i de fredelige omgivelser. Fiskene var der desværre ingen af, og en masse drivende ålegræs gjorde det til en blandet fornøjelse, men du kan være helt sikker: Det afholder mig ikke fra at trave derned igen en anden dag.



Horkens død – 30/11 2008

November Posted on fre, december 26, 2008 16:52:40

Søndag morgen stod jeg lige ved solopgang på den vestsjællandske kyst et stykke syd for Kalundborg. Pladsen havde giver godt med fisk et par uger før og skulle derfor prøves igen.

Forholdene var nærmest perfekte med en svag pålandsvind, der gav lidt røre i vandet, men efter et par timers fiskeri måtte jeg konstatere, at der tilsyneladende ikke var nogen ørreder. Det samme resultat kom to andre fiskere til, og de havde endda fristet fiskene med regnorm. Noget de ellers sjældent siger nej til, men er der ingen fisk, hjælper det jo ikke noget.

Men der havde været fisk på pladsen. Mange endda og af en art, jeg aldrig tidligere har set på kysten.

Blog Image
Da jeg ordnede noget ved grejet og sad på knæ på stranden, opdagede jeg en lille død fisk på 5-6 cm. Det var umiskendelig en hork, som jeg har fanget mange gange som dreng i Gudenåen. Jeg kiggede mig lidt rundt og kunne hurtigt samle 7-8 artsfæller, lige så døde som den første. Lidt længere henne ad stranden lå de i bunker. Der var vel mindst et par hundrede.

Blog Image

Hvordan mon en ferskvandsfisk som horken var havnet her? At de var døde, var der vel næppe noget at sige til. Lidt nord for fiskepladsen løber et lille kanalagtigt vandløb ud. Måske stammer de derfra, men vandløbet er så beskedent, at jeg tvivler på det.

Måske er de trukket ud fra Halleby Å i en stor stime. Ude i Storebælt er de så døde og derefter drevet 15-20 km nordpå med strømmen og derefter skyllet på land. Ikke godt at vide, men i hvert fald har det været en ren selvmordsaktion at skifte det ferske vand ud med Storebælts saltvand.

Jeg fortsatte senere fiskeriet på en plads lidt nordlige og efter fem timers ihærdigt fiskeri, blev jeg ”belønnet” med en undermåler. Måske var forholdene for perfekte 😉



Svinagtig mange fisk – 23/11 2008

November Posted on fre, december 26, 2008 16:50:48

”Der kan være svinagtigt mange fisk”. Sådan lød en forbundsinstruktørs beskrivelse af nogle kystpladser på Samsø, da Lars og jeg var med instruktørerne til stormøde for nogle år siden. Nu stod vi så på øen midt i Kattegat og skulle prøve kræfter med de mange fisk, som vi så frem til at finde.

Med vores feriebolig på selve fyret ved Vesborg var det selvfølgelig naturligt at tage udgangspunkt på sydkysten, men det var nu stort set også den eneste fiskbare strækning denne weekend. Vinden var først vestlig, drejede så mod nordvest for at slutte i nord. Selv om vi stadig skrev november, var vinden bitterlig kold, og om natten var der 3-4 frostgrader.

Blog Image

Vestenvinden havde plumret vandet godt til, så efter et kort forsøg ved selve fyret, kørte vi i stedet til Besser Rev. Her var vandet lidt klarere, men vi kom ikke langt ud ad revet. Vinden havde presset masser af vand ind i Stavns Fjord, og det ville nu gerne ud igen ved Draget. Her er der som regel til at vade over, men denne dag var det forvandlet til en rivende strøm, der absolut ikke var til at spøge med.
Vi fiskede lidt i området og kørte derefter til en plads syd for Ballen, hvor der også var lidt læ og nogenlunde klart vand, men desværre ikke skyggen af fisk. Som så mange gange før grinte vi lidt af bemærkningen om de ”svinagtigt mange fisk”.

Næste dag forsøgte vi os på sydsiden, hvor vandet var klart et stykke øst for fyret. Jeg fik først en undermåler, og Lars havde en efterfølger, men det var først, da vi havde vandret næsten 3 km østover og havde fået skoven ved Brattingborg i ryggen, at Lars endelig fik en god fisk. Han fik den på land, og vi målte den fine blankfisk til 57 cm. Dagen var reddet, og vi fik frisk fisk til aftensmaden.
Lars fik en målsfisk mere, og jeg havde et hug på tilbagevejen, men mere skete der ikke.

Blog Image

Søndag formiddag kunne vi lige nå nogle timers fiskeri. Morgenkulden holdt os inde til midt på formiddagen. Vinden var nu aftaget, vandet var faldet markant og var nu klaret helt op.
Nu kendte vi jo strækket og vandrede målbevidst ned til området, hvor vi havde set de første fisk dagen før. Selv om vandet var faldet, lagde jeg de første kast næsten helt parallelt med land lige i yderkanten af et smalt badekar. Allerede i andet kast kom hugget kun 7-8 meter fra land, og det var tydeligvis en fin fisk. Den kom dog ret hurtigt hen til mig, hvor den stod og slog med hovedet et par meter foran mig. Det var en fin fisk på 2-3 kg, men pludselig røg den af. Med bøjet hoved måtte jeg konstatere, at den var løbet med fluen, som i øvrigt var en kobberbasse.

Blog Image

Lars fortsatte langt ned ad strækning, mens jeg surmulende blev i området, hvor jeg havde mistet den store. Ikke fordi jeg troede, den ville finde på at hugge igen, men måske var der andre i området.
Det var der heldigvis, og en fin fisk midt i fyrrene kom på land. Børsteormene nærmest væltede ud af munden på den, så en lokal sværmning var åbenbart i gang. Endnu en fisk omkring målet huggede, men så skete der heller ikke mere.
Lars kom tilbage og havde ikke fået noget ud af den lange travetur. Vi sluttede fiskeriet og blev enige om, at det nok var værd at prøve en anden gang, for der var da gode fisk, selv om der ikke netop var ”svinagtigt mange”.



Løvfaldstur – 16/11 2008

November Posted on fre, december 26, 2008 16:47:32

På en søndag hvor et lavtryk sendte hård vind og iskolde byger ind fra vest, var det lidt af en udfordring, vi stod overfor. ”Vi” var Lars Juel Hansen, Mark Hansen og undertegnede, som var guider på en kysttur arrangeret af Danmarks Sportsfiskerforbund. Interessen for turen havde været overvældende med over 40 henvendelser. Der var dog max. plads til 20 deltagere, og trods det voldsomme vejr var alle 20 mødt frem på den forblæste motorvejsparkering syd for Holbæk, som dannede udgangspunkt for turen.

Dagen før havde jeg prøvet kræfter med vindsiden af fjorden på en strækning, hvor bølgerne ikke bliver så store. Jeg måtte imidlertid opgive fiskeriet, for der var hurtigt ålegræs på krogen i hvert eneste kast.
Vi kunne derfor hurtigt blive enige om, at det måtte blive vestsiden af fjorden, der skulle prøves. Opdelt i tre hold kørte vi ud til nogle af de få pladser, hvor der overhovedet kunne fiskes.

Blog Image

Jeg havde fået ansvaret for 7 mand, som gerne ville prøve at fiske med bombarda og flue, så efter lidt snak om grej og mulighederne på pladsen, gik vi gang med fiskeriet i en fjord, der ikke helt lignede sig selv. Vandstanden var nemlig meget høj, og de sædvanlige småøer på pladsen var helt oversvømmede. Ikke nødvendigvis et problem, tværtimod kom nogle normalt alt for lavvandede områder pludselig i spil.

I andet kast var der hug, men den blev desværre ikke hængende. Det kunne ellers have været en fin start.
Jeg måtte vente en times tid, inden det lykkedes. En undermåler røg af helt inde ved støvlerne. Lidt senere var der hug igen. Fisken var lige omkring mindstemålet, men den var tydelig farvet trods sin beskedne størrelse, så den røg selvfølgelig tilbage i havet. Det samme med de næste, som heller ikke kunne nå op på de 40 cm.

To af deltagerne havde luret mig kunsten af og fik også mindre fisk på land. De store så vi ikke rigtig noget til, og da vi kom tilbage til udgangspunktet midt på eftermiddagen, kunne de andre berette om tilsvarende resultater.

Så var der mere kød på den fisk, Per havde med til indvejning i klubben lidt senere. En smuk blank havørred på 4,4 kg, som han havde overlistet på kobberbasse og bombardaflåd på den østlige side af Sjælland, hvor vinden heller ikke havde været noget problem. Måske man skulle prøve der næste gang. Per vil sikkert gerne være guide 😉



Rette tid og sted – 8/11 2008

November Posted on fre, december 26, 2008 16:45:56

Da jeg satte mig til rette i bilen for at køre hjem tværs over Sjælland, slog det mig i al sin enkelthed og banalitet, hvor vigtigt det er at være på rette sted på rette tid, hvis man vil opleve godt fiskeri.
Jeg havde fisket strækningen på 4-500 meter igennem fra kl. 8 til 12 og fanget 14-15 fisk med de største på 48 cm og 61 cm. Mange hug, mange følgere, masser af liv i vandet. Efter en frokostpause oppe ved bilen fiskede jeg strækket igennem igen. Det kunne gøre hurtigt denne gang, for ikke en fisk viste sig, fulgte efter eller huggede. Der var totalt dødt!

Da slog det mig, at var jeg først ankommet kl. 13 i stedet for kl. 8, så ville meldingen til vennerne have været, at fiskeriet havde været elendigt, og der var dødt på pladsen. At komme til en plads, hvor der absolut ikke sker noget, har jeg jo oplevet mange gange før. Men hvor mange gange ville jeg have oplevet fint fiskeri, hvis jeg var kommet nogle timer før… eller måske var blevet nogle timer mere? Svaret blæser i novembervinden!

Blog Image

Om fredagen havde jeg fisket på den hjemlige strækning af nordkysten og kun set en enkelt fisk. Som sædvanligt var fiskeriet svært efter nogle dage med fralandsvind. Jeg valgte derfor at tage til Vestsjælland om lørdagen. Normalt ville jeg nok vælge Røsnæs i sydlig vind, men vinden var ikke så kraftig, så jeg valgte i stedet en plads på Storebæltskysten, hvor vinden kom ind fra siden og skabte lige tilpas liv i vandet. Små krappe bølger, men ikke værre, end man sagtens kunne fiske strækningen. Der bliver selvfølgelig hverken flere eller færre fisk, fordi vinden blæser og laver bølger på vandet, men de fisk, der måtte være på pladsen, er ofte lettere at få til at hugge.

Pladsen er lettilgængelig med parkeringsplads helt ude ved kysten. Det plejer at være ensbetydende med mange fiskere, men ikke denne dag. Der kom en enkelt mere, mens jeg var der. Han kørte igen efter en times tid, og derefter havde jeg alle herlighederne for mig selv. Måske netop på grund af vinden og bølgerne.

Den første tur ned ad strækket gav hurtigt tre undermålere, men lige før et lille rev fulgte flere større fisk efter fluen. Den ene, som var pænt stor, gik direkte til angreb på bombardaflåddet lige foran mine fødder. Fluen fik den desværre ikke øje på. Jeg fiskede videre og fangede flere undermålere, men vendte et par gange tilbage til stedet, hvor den store havde fulgt efter. Det gav endnu et par undermålere, men ingen kontakt med den store.

Til sidst opgave jeg stedet og fiskede videre ned ad strækningen. Måske havde fiskene blot flyttet sig, for et stykke efter revet kom der gang i sagerne. Der var meget drivende ålegræs i vandet, så jeg havde sat to fluer på forfanget i håb om, at i det mindste kun den ene fangede ålegræs. Den første flue var en orange sag, som min gode ven Per havde foræret mig nogle dage før. ”Svinet” kalder han den. En halv meter efter den kom så en lille kobberbasse.

Den første fisk valgte kobberbassen. Den kom på land, blev målt til 41 cm og røg med hjem til gryderne.
Det var den nok ikke kommet, hvis jeg havde vist, at der kort tid efter huggede en fisk, der var en hel del større. Den valgte også kobberbassen og fik bremsen på mit nye Stella-hjul til at synge en dejlig sang. Efter en fin kamp kunne jeg dog kane den ind, og med et godt tag om halen kunne jeg bære den helt ind på det tørre. Her blev den målt til 61 cm, og jeg var ganske enkelt nødt til at ringe til Per for at fortælle ham om mine bedrifter, og ikke mindst at to fisk i træk havde valg kobberbassen frem for hans orange ”Svin”.

Blog Image

Den næste fisk, der huggede, forbarmede sig over ham og huggede på Svinet helt inde foran mine fødder. Jeg tænkte, at den nok ikke havde fået særlig godt fat og valgte at lade det briste eller bære og lagde pres på den for at få den hurtigt ind. Det lykkedes, selvom den sad helt yderligt, og oppe på stranden kunne jeg måle den til 48 cm.

Blog Image
Jeg fortsatte fiskeriet lidt endnu og fik et par undermålere mere. Derefter gik jeg tilbage til bilen for at få noget mad og drikke.

På vej hjem lagde jeg vejen indenom Lars, som gav en kop kaffe. Lars havde ikke været ved kysten, da fruen var på weekendkursus, så opgaven med at passe sønnen på ét år lå helt og aldeles på hans skuldre.
De er søde, de små, men alligevel var jeg ikke helt ked af, at mine piger efterhånden er blevet selvkørende i enhver forstand. Det giver i hvert fald noget mere fisketid, hvis man ellers kan lade være med at involvere sig i en masse andre ting. Lige pt. går det meget godt!



En kold morgen – 2/11 2008

November Posted on fre, december 26, 2008 16:41:26

Nattefrosten havde afsat et tykt lag is på bilruderne denne morgen i starten af november. Vinden var heldigvis svag, og fremme på nordkysten kunne jeg nemt fiske ned ad den hjemlige strækning i en morgenkulde, der var hård ved fingrene.

Blog Image

Et glimt af noget hvid og et plask et stykke henne. Ingen måge steg til vejr, så det var nok fisk, men udenfor kastevidde i første omgang.
To mand fiskede udenfor en bølgebryder. De fiskede med spin, men havde samtidig to stænger med agn ude på bunden. De var efter forholdene temmelig letpåklædte. Måske derfor de forsvandt efter en halv time.

Der er ingen badekar helt inde under land på denne del af strækningen i år, men fiskene plejer jo at søge tæt mod land, så et kast blev lagt helt parallelt med land lige i kanten af det mørke bælte. Der var hurtigt kontakt, men den blev ikke kroget. Et par kast efter fulgte en pæn fisk efter, men huggede ikke.
Lidt senere var der hug længere ude og et par undermålere kom ind. Endnu en pæn fisk nøjedes med at følge efter, og da en ny fisker var på vej ud i vandet, valgte jeg at trække længere ned ad strækket for at se, om der var dannet nye badekar længere nede.

Det var der! Et langt fint bælte helt inde ved land, præcist hvor der også tidligere år har været mørk bund. Jeg fiskede det igennem, men mærkede ikke noget som helst, men hvis ikke sandet lægger sig igen, skal det nok give fisk i løbet af de kommende uger.

Fisk var der heller ikke på tilbagevejen. I hvert fald ikke før jeg manglede 50 meter ned til en anden fisker. Her huggede tre undermålere hurtigt efter hinanden på kobberbassen. Han fik også en undermåler på sit store blink, og vi talte lidt om fiskeriet.

Uden de store forhåbninger om at få større fisk fiskede jeg videre på den anden side af manden, og efter få kast kom der et godt hug. Fisken tog et par korte udløb, men gemte ellers kræfterne til den var helt inde ved land. Her fulgte en 15-20 mennesker på søndagsstrandtur den sidste del af fighten. Fisken kom sikkert op på land og blev behørigt beundret. ”Ih, sikke en flot laks”, som en ældre dame sagde om den 53 cm lange havørred.

Blog Image

Faktisk havde vi en lille klubkonkurrence med vores naboforeninger denne søndag, men et hurtigt blik på uret fortalte, at der var et kvarter til indvejningen i Helsinge, så den førsteplads måtte andre tage sig af 🙂



Gennemløb – 25/10 2008

Oktober Posted on fre, december 26, 2008 16:38:19

Vi var på weekendtur med foreningen til Vestsjælland. Huset, vi havde lejet, lå ved Ordrup Næs, men en strid vind fra SSV betød, at vi skulle ud at køre for at finde steder med nogenlunde læ. Et hold tog til Odden, mens Jesper og jeg styrede bilen til Røsnæs, hvor vi sammen med Sergio og Thomas fandt en fin plads på nordsiden.

Vi var fremme i den allerførste dæmring, men morgenfiskeriet skulle vise sig at blive en skuffelse. Der kom senere mere gang i tingene, og flere gode fisk kom på land.

I den hårde blæst havde jeg valgt spinnestangen og bombardaflåddet. For enden af forfanget sad en stor, sort muddler efterfulgt af en lille kobberbasse. Dette tilbud fristede først to undermålere over evne, men også en fin fisk på 53 cm kunne ikke holde sig tilbage. I alle tre tilfælde var det kobberbassen, de huggede på.

Jesper, som normalt fisker med blink og woblere, ville også prøve fluerne, men havde ikke held med det.
Sergio holdt fast ved fluestangen og fik et par undermålere, mens Thomas tog den lange vandring tilbage til bilen for at hente sin spinnestang. Den indsats blev godt belønnet, da en stor fisk huggede på den gennemløber, han havde sat på. Efter en god fight kom den på land og blev mål og vejet til 63 cm/2,1 kg.

Blog Image

Det var nok denne fangst, der fik Jesper til at vælge at fiske med gennemløbere, da vi næste dag var tilbage på samme plads. Vejret var blevet noget bedre end dagen før. Der var passende røre i vandet ,og der lugtede rigtigt af havørred. Alligevel skulle vi godt ud på eftermiddagen, inden der skete noget. Jeg havde stadig kobberbassen på, og først kom et par undermålere på land. De blev fulgt op af en fisk først i fyrrene, og lidt senere huggede en god fisk helt tæt under land. Den blev helt inde, og da en bølge førte den ind, kunne jeg ret hurtig få den op på det tørre ved hjælp af en følt inderside med højrebenet. En god fisk på 52 cm.

Blog Image

Jesper fik ingen hug på sin gennemløber og trak endnu en nulbon. Som trøstpræmie forærede jeg ham et bombardaflåd, så han kan øve sig hjemme i Roskilde Fjord.
Der var også en fin præmie til mig, for Jan havde udsat en fin æske med blink og woblere til dagens største fisk, så nu er jeg dækket godt ind, hvis vind og bølger en dag indbyder til noget ”blysvingeri”.



Jysk gæstfrihed – 17/10 2008

Oktober Posted on fre, december 26, 2008 16:36:14

Hvad er mere lokkende end erindringen om tidligere succesfuldt fiskeri. Det virker sært dragende, og som en anden forbryder søger man uvilkårligt tilbage til ”gerningsstedet”.

Efterårsferien tillod en sviptur til Jylland, og fredag morgen i det allertidligste morgenlys stod jeg kampklar sammen med min gode sønderjyske fiskeven, Jesper. Vi havde fundet ned på nordsiden af Haderslev Fjord, og det så rigtigt lovende ud.
Efter lidt fiskeri havde jeg en efterfølger, og lidt senere huggede en undermåler på den store, sorte muddlerflue, som var blevet valgt til morgenfiskeriet i det svage lys.
Vi fiskede henover strækningen, og jeg havde en fisk, der vendte lige foran mig, men ellers udeblev det fine fiskeri, vi havde sat næsen op efter.

Blog Image

Mens vi affiskede strækningen, kunne vi høre stemmer i skoven bag os, og fem andre fiskere kom ud og gjorde os selskab. Mange på en plads, der fiskere fint for 1-2 mand.
Efter en pause og nogle overvejelser valgte vi at hente vores flyderinge i bilerne, og efter det sædvanlige mas med transport og klargøring kom vi ud at flyde og havde pludselig masser af plads til vores rådighed.

Lige lidt hjalp det dog. Jeg fik endnu en undermåler og tabte en lidt større fisk, men indsatsen taget i betragtning var der ikke meget at juble over.

Jesper havde ikke mærket noget overhovedet, og jeg foreslog ham at søge om et æresmedlemskab i Dyrenes beskyttelse. Ham mente nu på sin side, at de manglende fangster blot var udtryk for den jyske gæstfrihed overfor sjællandske besøgende ….. og det tror jeg selvfølgelig gerne 😉

Blog Image

Vi sluttede eftermiddagen på en flot plads på den åbne Lillebæltskyst, hvor vi heller ikke fik kontakt med fisk. Da vi pakkede grejet ned i bilerne, sprang en lille undermåler fri af vandet, hvor vi netop havde fisket. Måske for lige at sige: ”Vi er herude, venner, men i dag spiser vi altså ikke fluer. Kom igen en anden gang!”
Det gør jeg helt sikkert også. Der er jo ikke noget som jysk gæstfrihed.



Al begyndelse er svær – 14/10 2008

Oktober Posted on fre, december 26, 2008 16:33:50

Første dag fangede vi 16 havørreder. Instruktørerne fangede de 15.
Jo, de fire deltagere havde stadig en del at lære, da Kystdage.dk afviklede det første kystfluekursus i Rørvig den 11. til 14. oktober.

Allerede næste dag var stillingen 5-5, for ikke mindst Werner havde fået taget på fluestangen og fangede godt med fisk om eftermiddagen.
På sidstedagen blev det til en morgentur, og her var det kun Werner, der fik fisk på. End ikke Lars Juel kunne lokke en fisk op af Isefjordens vand.

Ikke sært at denne overvejelse blev nævnt et par gange af deltagerne:
”Hvordan kan det være, at nogle fanger fisk, mens andre ikke gør, når nu vi har det samme grej og går ved siden af hinanden i det samme område”?
Svaret er nok ikke helt entydigt, for noget skyldes sikkert tilfældigheder, men teknik og erfaring spiller helt sikkert også en rolle. Og så er der jo dem, der bare har det der gyldne greb om tingene.

Søndag tilbragte vi på nogle af oddens gode pladser. Jeg lagde ud med en undermåler i allerførste kast i et smalt bælte helt inde ved land tidligt om morgenen. Senere fandt jeg et par mere under målet, mens Brian ikke mærkede noget. Lars lagde også hårdt ud og fik en fin fisk med hjem til fiskesuppen.
Vi vendte senere på dagen tilbage til pladsen, og Lars fortsatte med at fange fisk, mens Werner som den første af deltagerne fik kroget en ørred.

Blog Image

Næste morgen var vinden drejet til sydvest, og strækket ved Korshage skulle prøves. I det tidlige morgenlys viste der sig en strækning, som bare lugtede af havørred. Bølger i passende størrelse gav røre i vandet, og vinden lå bekvemt for nogle gode fluekast ud over et fint mørkt bælte. Henning fik som den næste deltager fisk på, og Kent fik nogle fisk på selve revet, men ellers skuffede strækningen.

Efter frokost måtte vi ud at prøve nogle nye strækninger og tog turen ned til Saltbæk ved Kalundborg. Igen var forholdene perfekte, og jeg fik da også hurtigt en undermålsfisk, men ellers var det Werner, der demonstrerede de nyindlærte færdigheder. Han fik fanget tre ørreder og mistede én. Desværre den største. Netop som vi havde konstateret, at der kun var små fisk i området, røg en fisk på 3-4 kg helt ud af vandet, men desværre udenfor kastevidde.

Blog Image

Den sidste morgen var vinden igen i vest, og vi forsøgte os på en af pladserne syd for Nykøbing, hvor der var læ for vinden. Endnu en gang var det Werner, der fik fisk på, mens vi andre måtte nøjes med en flot morgen, hvor solen kastede en sjældent smukt lys over Isefjorden og Kyndbyværket i baggrunden.

Blog Image



Når der er point på spil – 5/10 2008

Oktober Posted on fre, december 26, 2008 16:29:45

Jeg plejer ellers aldrig at gå op i point og konkurrencer, men når man nu for en gang skyld er med i topracet i klubkonkurrencen, bliver man jo grebet lidt af stemningen.

Tirsdag ringede jeg til Ib, som fører årets kystkonkurrence i foreningen, for lige at sikre mig, at han vidste, at der var klubtur med chance for at score point både lørdag og søndag. Klubbladet var nemlig ikke nået ud med denne information endnu, og alt skal jo gå fair til.

Det blev han ikke begejstret for at høre, for konen havde lokket ham med til Tønder for at se ”sort sol” ud på marsken. Som nummer to i den øjeblikkelige stilling kunne jeg jo dårligt skjule mine forhåbninger til den kommende weekend. Det så ud til, at det skulle blive nemt at overtage førerpositionen.

Torsdag ringede så Ib og fortalte, at han havde fået fri til at fiske om lørdagen. Kunne jeg mon foreslå ham et sted at tage hen i det sønderjyske? Jeg kunne ikke lige på stående fod komme på en rigtig elendig plads, så i stedet kom jeg til at foreslå ham at tage til Als.

Lørdagen oprandt, og med udsigt til kraftig vestenvind tog jeg morgenfærgen til Rørvig for at få vinden i ryggen. Den første plads gav absolut intet. Vandet var mørkt og fyldt med irriterende fedtemøj. Efter et par timer kørte jeg sydpå til en anden, velkendt plads. Her var 5-6 mand på fællestur ved at rigge til. At dømme efter deres attituder og den kasse øl, der stod til fri afbenyttelse bag i den ene bil, havde de næppe i sinde at bevæge sig særlig langt væk fra parkeringspladsen, så jeg blev færdig i en fart og stak nordover til nogle gode rev, der tidligere havde givet fisk.

Blog Image

I løbet af dagen steg vandet i fjorden betragteligt, og mængden af løstdrivende ålegræs steg tilsvarende. Det tørre ålegræs, der tidligere var drevet i land, blev nu i kraft af den høje vandstand trukket ud i vandet igen. Store øer af græs kom drivende og blev efterhånden fordelt i vandet, så det var næsten umuligt at fiske. En enkelt ørred midt i fyrrene fandt dog frem til fluen, men efter nogle spring røg den desværre af. Nå pyt, der var jo endnu en hel dag til at fange de to ørreder, man maksimalt kan indveje pr. tur til klubkonkurrencen.

Søndag morgen stod jeg ved Liseleje, lige da det lysnede. Regnen silede ned, og en kraftig vind fra syd-sydvest sendte bølger ind mod land. Det var heldigvis så tilpas lavvandet, at man lige netop kunne gå udenfor revlen, uden at bølgerne var et problem.

Der lugtede rigtigt af havørred, og forhåbningerne var i top, men blev dog grundigt skuffede. En enkelt uinteresseret fisk viste sig i et spring langt ude. Ellers skete der absolut intet, og midt på formiddagen kørte jeg hjem til et varmt bad.

Da klokken nærmede sig indvejningstidspunktet kl. 16, ringede telefonen. Det var Ib, der var på vej hjem fra Sønderjylland. Han ville lige tilmelde en fisk til klubkonkurrencen. Han havde nemlig dagen før på Als landet en imponerende hornfisk på 375 g.

Ingen andre mødte op til indvejningen, og selv Lars Juel havde haft en tur til Røsnæs uden fangst. Ib var dermed weekendens klare vinder og lagde yderligere afstand til forfølgerne.



Ren flue – 21/9 2008

September Posted on fre, december 26, 2008 16:25:13

En nyindkøbt, letbrugt Scott-fluestang skulle denne septembermorgen afprøves ude ved vandet. Gennem lang tid har spinnestang og bombardaflåd været det foretrukne våben, men denne morgen skulle der fiskes med ”ren flue”, som Kent Bille plejer at sige.

Efter at have afhentet Lars kørte vi hen over Sjælland for at lande på den udvalgt plads på Vestsjælland, lige da det begyndte at lysne. Vi fik rigget til og kom ned til vandet, hvor Lars straks fangede dagens første ørred – en undermåler, der hurtigt kom ud igen. Lidt efter fik jeg hug, men selvom den tog godt fat i fluen, røg den hurtigt af. Nå, det var heldigvis en mindre fisk. Den næste, der huggede, var noget større, men den røg også af. Da fluen lidt senere blev taget nærmere i øjesyn, viste det sig, at krogspidsen var bøjet 90 grader, sandsynligvis efter nærkontakt med en sten i bagkastet. En anden grønbasse kom på forfanget og gav lidt senere en undermåler.

Blog Image

Lars fik flere mindre fisk, og jeg så en enkelt stor fisk springe fri af vandet, men fik desværre ikke kontakt med den. I stedet huggede endnu en undermåler. Vi var ved at afslutte vores fiskeri på strækket, da Lars endelig fik en god fisk på 46 cm. Vi valgte at køre videre, og fandt frem til Ole og Stig fra foreningen på en plads 5 km længere nordpå.

Blog Image

De havde ikke fanget meget, men havde dog set enkelte fisk, så vi prøvede også strækningen. Fiskeriet var noget besværliggjort på grund af de mange trådalger, der noget stedet stod tæt i vandet. Da der samtidig var lavvande, var det kun muligt at fiske på enkelte steder.

Lars forsvandt ude i horisonten, mens jeg valgte at fiske tilbage mod bilen. Efter at have passeret Ole på tilbagevejen, valgte jeg at prøve et mørk bælte i kanten af et større rev. Der var langt derud selv ved lavvande, så det blev bombardaflåddet, der kom i aktion, og allerede i første kast var der en fisk, der tog fluen lige på grænsen mellem den mørke bund og sandbunden. Det var en god fisk, som kom i nette og oppe på land blev målt til 48 cm. I kastet efter huggede en undermåler samme sted.

Blog Image

Lars kom tilbage sammen med Stig, og de kom med ud på revet for at prøve fiskeriet. Det var dog mig, der igen fik hug. Denne gang endnu en pæn fisk på 45 cm.

Stig og Ole, som jo var de første på pladsen, havde stadig ikke heldet med sig, og for at strø lidt ekstra salt i såret fangede Lars derefter dagens største ørred på 53 cm, for lidt senere at slutte dagen af med endnu én midt i fyrrene.

Derefter forlod vi alle pladsen. Stig og Ole fortsatte til den plads, hvor Lars og jeg var startet. Vi kørte derimod hjem med de gode fisk og oplevelser i bagagen. Sådan er fordelingen af livet goder jo nogen gange ganske uretfærdig.



På springtur i dønningerne – 16/9 2008

September Posted on fre, december 26, 2008 16:22:13

Vinden og vandet var tydeligvis blevet koldere denne morgen, da det endelig lykkedes at få tid til en september-kysttur på den hjemlige strækning af nordkysten.
En jævn vind fra nordøst havde dagen før rejst bølgerne, og selv om den havde lagt sig i nattens løb, var der stadig dønninger, som knækkede hen over revlen. De havde netop den størrelse, hvor man må foretage et valg: Enten stå lige hvor de knækker på revlen eller vade så langt ud, at de bare ruller roligt forbi. Jeg valgte det sidste, selvom det altid indebærer den risiko, at dønning nr. 37 eller 63 eller…. er lige det nummer større end de andre, som gør, at man vender ryggen til, springer i vejret og i øvrigt håber det bedste.

Det lykkedes at fiske ned ad strækningen uden at blive væltet helt omkuld, selvom det var lige spændende nok et par gange. Udbyttet var tre af de nu talrige undermålere, der har holdt deres indtog på nordkysten. De kunne ikke stå for en kobberbasse så nedslidt, at den vist kun bør kaldes en ”basse”.

Blog Image



Nye og gamle bekendtskaber – 31/8 2008

August Posted on fre, december 26, 2008 16:20:01

August sluttede flot af denne morgen ved Liseleje. En tågebanke trak fra skoven og skydeterrænet ned over stranden og ud over vandet, men solen farvelagde himlen bagved.

Blog Image

Der var masser af liv i vandet, og overfalden blev jævnligt brudt. Jeg kastede til flere fisk, men der var ingen kontakt. Nogle fisk forfulgte bombardaflåddet, men de viste ikke interesse for fluen. Jeg gætter på, at det var hornfisk, men jeg fik dem ikke rigtigt at se. Ørreder var det dog næppe.

Sådan fortsatte det den næste time, mens jeg stille og roligt fiskede ned ad strækningen, og da der endelig kom et hug, var jeg først i tvivl, om det måske var en fejlkroget hornfisk.
Fiskens måde at bevæge sig på tydede dog på ørred, og da den kom ind over sandbunden, kunne jeg se, at det heldigvis holdt stik. Den blev kørt træt og kom i nettet. Inden på land blev den målt til 49 cm.

Blog Image

Fisken havde hugget på en kobberbasse, og på tilbagevejen var der to ørreder mere, der faldt for fristelsen. Det var dog begge nogle af de ”nye”. Altså fisk, som er trukket ud i havet i foråret og nu strejfer rundt i småflokke på nordkysten. De er typisk omkring 25 cm lange, og forhåbentlig overlever de at blive fanget nogle gange her i efteråret, så de næste efterår måler omkring den halve meter, som den første jeg fik på land. Måske fangede jeg netop den sidste efterår!? I så fald et dejligt gensyn med et gammelt bekendtskab.



Næste »