Dagen var årets anden; den første var kroppen endnu ikke klar til kystens kolde udfordringer.

Tanken var at tage til den lokale strækning af Sjællands nordkyst, hvor der kan være fint fiskeri i de lavvandede ”badekar” helt inde ved land, inden vinter og kulde sætter ind for alvor.

Fremme på pladsen blev det dog hurtigt klart, at det ville være nødvendigt med en plan B. Der var nemlig så lavvandet, at stenbunden i badekarrene stort set fra tørlagt. Så meget nemmere var det så at fiske fra første revle ud over det næste mørke bælte.

Blog Image

Jeg travede et godt stykke ned at strækningen for at fiske den samme strækning tilbage til bilen med østenvinden ind skråt bagfra. Men allerede efter fire-fem kast viste en bevægelse mellem bølgerne, at der var fisk i farvandet. Tilmed ikke bare en enkelt fisk, men som en ven plejer at udtrykke det, så ”kogte vandet af fisk”.
Flokken af fisk, som vel var på 10-15 stykker – flyttede hurtigt rundt på sig i jagten på småfisk, som de tog helt oppe i overfladen. Der var et par forsigtige ryk i fluen, men mere blev det ikke til.
Jeg vadede tilbage og fiskede igen hen over området, og det samme gentog sig. Derefter var fiskene tilsyneladende væk, og lidt mismodig fiskede jeg stille og roligt videre ad den planlagte strækning.

Jeg kom dog kun 50 meter længere hen, så ramte jeg åbenbart stimen igen, og denne gang huggede de med det samme. Tre ørreder omkring mindstemålet kom hurtigt ind, og den største på 44 cm kom med hjem til aftensmaden. Årets første ørred!

Hjemme kiggede jeg dens maveindhold igennem under rensningen, og det væltede ud med små tobiser på 4-6 cm, som altså var det bytte, de havde jaget op i overfladen. Desuden var der tanglopper, som mere ligner den ”Kobberbasse”, der sad forenden af forfanget.