Turen gik til den hjemlige nordsjællandske kyststrækning en lørdag eftermiddag i januar, hvor mange folk var på travetur inde på sandstranden.

Ude på første revle var der dog fred og ro. Med en lille – godt slidt – kobberbasse for enden af forfanget fiskede jeg mig ned ad revlen. Det er en lang ensartet kyststrækning, og man ved aldrig helt, hvor fiskene befinder sig, hvis der da overhovedet er nogen.

Det var der denne dag. Men først en lille kilometer nede af strækningen skete der noget. I præcist det samme område, som ugen inden også havde givet fisk. Langt ude mod anden revle plaskede det i overfladen. Det var ikke fugle, så det var sandsynligvis en flok havørreder på jagt efter småfisk. Med nød og næppe kunne jeg kaste bombardaflåd og flue derud. Ingen fisk huggede, og efter nogle kast kom jeg lidt i tvivl. Var det overhovedet fisk, jeg havde set?

Tvivlen blev dog hurtigt afløst af vished, da en fisk sprang højt ud af vandet. Et kast blev lagt henover stedet, og efter et par spinstop blev linen strammet op, og fisken krogede sig selv.

Blog Image

Inde på land fulgte en bedstemor og hendes barnebarn på 2-3 år den efterfølgende fight. Fisken blev kanet op på stranden, og drengen fik lov at røre den første levende fisk, han nogensinde havde set.

Blog Image