Efter to dage på Samsø uden fisk eller hug var det ikke med de store forventninger, jeg kørte ud til den plads, hvor jeg var sluttet dagen før. Her havde jeg dog i det mindste set en fisk, så stedet skulle lige prøves igen.

Vinden var tiltaget til hård vind, og det var en af de få pladser på øen, hvor der både var rent vand og ikke for store bølger. Vinden havde blæst vandet væk fra øen, og flere sten, der dagen før havde drillet med bundhug, var nu synlige i overfladen.

Dagen før sluttede fiskeriet med et lille rødbrunt blink for enden af linen, så hvorfor ikke begynde på samme måde? De første kast blev lagt hen over stedet, hvor fisken havde vist sig dagen før, og allerede i andet forsøg sad den der. Den blev uden den store dramatik ført i nettet og kom på land. En fin fisk midt i fyrrene.

Blog Image

Stedet gav ikke flere fisk, og jeg vendte i stedet hjem til fruen i den lejede fyrmesterbolig. Her blev jeg noget overrasket over at se, hvad fisken havde i maven. Jeg havde forventet nogle tanglopper, og dem var der da også enkelte af, men derudover var mavesækket godt udspilet af tre store tobiser.
Et par dage før havde jeg hørt Kaare Manniche Ebert fra forbundet fortælle om havørredens biologi til en foredragsaften i foreningen. Husker jeg ret, sagde han, at tobiserne først var aktive ved 8 grader varmt vand. Jeg målte godt nok ikke vandtemperaturen, men efter Farvandsvæsenets prognoser ville den ligge på 4-5 grader. Nå, det må undersøges. I hvert fald var det rart, at fisken havde lidt appetit endnu.

Blog Image