Dagen før var søndagsturen gået til den hjemlige strand, hvor en kraftig fralandsvind nok gjorde det muligt at fiske, men samtidig blæste meget af vandet væk, så der var temmelig lavvandet.

På vej ud til første revle tog jeg som altid et par kast gennem badekarret – altså det mørke område indenfor første revle. På dette sted var der tale om et afgrænset mørkt område – vel knapt 100 meter i længden og hurtigt fisket igennem. Efter et par kast var der bud efter fluen, og en fisk lidt under målet kom ind, blev afkroget og genudsat.

Derefter fiskede jeg langt ned ad strækningen – helt systematisk affiskning med spinnestang og bombardaflåd. Det gav ingen kontakter, og jeg troede faktisk, det var omsonst, men på tilbagevejen fandt jeg en lille flok fisk. Det viste sig, at de stod på et lille mørkt område, der var afgrænset fra resten af den mørke bund af et 2 meter bredt bælte med sandbund. Ikke meget, men åbenbart nok til at fiskene holdt sig på det meget lille område. Først gav det endnu en undermåler, hvorefter en fisk på knap 2 kg tog fluen, sprang fri af vandet og røg af. Der var endnu et par kontakter, men derefter døde det ud, og dagen gav ikke mere.

Blog Image

Da arbejdet i dag var overstået, trak det meget i mig for at komme tilbage til nordkysten, hvor vinden i mellemtiden var døet helt ud, så vandet lå spejlblankt, men med en vandstand, der var meget højere end dagen før. Det lille badekar, der dagen før havde givet fisk, skulle selvfølgelig prøves igen, og allerede i første kast mærkede jeg et meget forsigtigt træk i linen. Som altid lavede jeg et langt spinstop, og linen blev strammet op. En fisk omkring målet havde taget kobberbassen, men steg af, inden jeg fik den helt ind. Et par kast efter var der igen hug, og en god fisk på halvmeteren røg ud af vandet. Desværre røg den også af krogen, og jeg begyndte at fornemme et mønster.

Badekarret med dets beskedne størrelse lå egentlig helt fint til fluestangen, så jeg valgte at give området lidt ro, mens jeg travede op til bilen og byttede udstyr. Et kvarter senere var jeg tilbage på pladsen og kunne nu se, at der var kommet en svag pålandsvind. Jeg kunne også se en lille flok fisk, som hele tiden brød overfladen – rigtig ”head and tail”. Jeg fik nu set, at der var små sorte flue overalt på overfladen. De sad med 5 centimeters mellemrum. Mon det var dem, de spiste? Der skulle mindst 25 til, for at give samme antal kalorier som en enkelt tangloppe.

Blog Image

I modsætning til dagen før var det meget højvandet, og jeg måtte op på tæer og kaste det bedste, jeg havde lært for at få fluen ud til fiskene. Samtidig drillede pålandsvinden, så forfanget ikke rettede sig ud. Det lykkedes dog at få nogle kast helt ud til flokken, som selvfølgelig trak rundt helt ude mod sandbunden. Huggene kom også, men igen var det de små, der tog fluen.

Blog Image

Vinden tog til, og fiskene forsvandt igen, så jeg gik tilbage og byttede udstyr. Endnu engang kom der gang i fiskene, og en ørred først i 40-erne kom med hjem til gryderne, men endnu engang måtte jeg sande, at de store ikke ville lege med. En stor ørred vendte i overfalden og gik efter fluen. Jeg kunne følge den ind over sandbundet, hvor den var tydelig at se. Et par spinstop fik den til at standse op, men røre ved fluen ville den ikke, og jeg så ikke mere til den.