Havørreder kan være svære at blive kloge på. Er de derude, men vil blot ikke hugge. Eller dukker de pludselig op, måske ude fra dybere vand med fornyet appetit?

Det var nogle af de tanker, vi gjorde os, da vi gik tilbage mod bilen den onsdag eftermiddag på Bornholm. Sammen med Stig havde jeg meget grundigt affisket et langt stræk på sydkysten, som tidligere havde givet godt med fisk. Forholdene var tilsyneladende fine, og dagen før havde vi spottet en del fisk, som vi dog ikke havde fået til at hugge. Da klokken nærmede sig fem, begyndte vi at bevæge os tilbage mod bilen på parkeringspladsen, og pludselig var der fisk netop der, hvor vi en time tidligere ikke kunne finde nogen.

Først fik jeg et hug. Fisken var på et par sekunder, før den slog sig fri. Jeg nåede dog kun at ærgre mig kortvarigt, før der var fast fisk. Denne gang kom den ind til land, hvor jeg kunne kane en fin blank fisk på 2,65 kg op på stenene. Stig, som fiskene 50 meter længere henne, fik lige efter også hug af en fisk på samme størrelse, men desværre kom den kun halvvejs med ind, inden den slog sig af. Vi nåede at fiske 5-10 minutter mere, inden mørket sænkede sig og lukkede for dagens udfoldelser.

Blog Image