Røgfanen på skorstenen viste sydøstlig vind, solen skinnede, og temperaturen havde sneget sig op på 5-6 grader. Efter sidste lektion gik det derfor hurtigt hjem, hvor grejet blev smidt i bilen.

Det sidste gik lidt for hurtigt, for halvvejs fremme på pladsen opdagede jeg, at jakken ikke var kommet med. Efter en tur tilbage nåede jeg så endelig frem til kysten, hvor bølgerne fra de tidligere dages hårde vind havde lagt sig, og vandet var klaret op.

Forventningerne var store, og de blev ikke mindre, da der var hug i første kast. Igen i tredje var der bud efter fluen, og endelig i fjerde kast var der fast fisk. En målsfisk havde taget Kobberbassen. Den fik sin frihed igen, og i sikker forvisning om flere fangster fiskede jeg videre ned ad revlen.

Blog Image

En kilometer længere nede måtte jeg konstatere, at jeg hverken havde mærket eller set skyggen af en fisk. Forventningens glæde havde været den største, men på tilbagevejen måtte startstedet lige prøves igen.

I første omgang gav det ikke noget, og jeg ville vade ind for at stoppe fiskeriet, Det kunne jeg imidlertid ikke, da der var rigtig dybt indenfor revlen, og jeg måtte vade et godt stykke tilbage og rundt om en bølgebryder. Jeg kunne jo lige så godt fiske på tilbagevejen, og denne gang var der igen bud efter fluen. Endnu en lille blank målsfisk blev afkroget og sendt retur.

Blog Image

Normalt starter jeg fiskeriet lidt længere nede ad strækket. Havde jeg også gjort det denne dag, havde jeg sikkert ikke fået fisk. Hvor mange gange mon man på den måde er gået glip af gode fisk og oplevelser? Det ved vi heldigvis ikke.