Jeg var stået tidligt op for at tage turen tværs over Sjælland til en plads på Vestsjælland, hvor vinden efter vejrmeldingen at dømme ville være i ryggen.

Hvad jeg derimod ikke havde noteret mig i vejrmeldingen, var en kedelig tæt tåge, som havde lagt sig over det meste af øen og først begyndte at give slip, da jeg – noget senere end beregnet – nåede frem til fiskepladsen.

Blog Image

Fra morgenstunden var der stort set ingen vind, og jeg måtte flere gange indstille fiskeriet for at tage kameraet frem for at fange noget af det flotte morgenlys, mens solen langsomt fik brændt tågen af.

Fiskene viste sig først senere på formiddagen. Havde de været der fra morgenstunden, var der nok ikke kommet så mange billeder på kortet.