”Det gode ved vidensdeling er, at man beholder sin egen viden, selvom man deler den med andre”, sagde en oplægsholder, da jeg var på en konference indenfor skoleverdenen inden påske.

Jeg var lige ved at springe op for at give mit besyv med, for nok beholder man sin viden, men deler man den med andre, får det nogen gange nogle afledte effekter, som i hvert fald afholder svampeplukkere og lystfiskere fra at dele ud af deres viden. De tænker sig i hvert fald godt om, inden de vidensdeler og forventer som regel at få noget igen – noget for noget.

Fortæller jeg åbent om mine gode kantarelstedet i skoven, løber jeg den risiko, at alle svampene er plukket, når jeg kommer næste gang. På samme måde med fiskepladser. Måske er fiskene allerede fanget, men mere sandsynligt: Pladsen er optaget, når man kommer frem.

Blog Image

Vi har i foreningen et forum på vores hjemmeside, hvor medlemmerne – og kun medlemmerne – kan skrive og læse fangstrapporter. I dag er der vel omkring 50 personer, der jævnligt besøger siden, og det har været tydeligt at se, at det antal langt overstiger det niveau, hvor man vil dele sin fulde viden med andre. I starten, hvor der var få brugere, fortalte vi rask væk, hvor fiskene var fanget, men nu nøjes vi med mere omtrentlige angivelser. Der er stadig god information at hente, men vi har helt sikkert overskredet grænsen for uhæmmet vidensdeling – også selv om vi stadig beholder vores viden, som oplægsholderen sagde.

Under alle omstændigheder: Er der noget bedre en at finde sine egne ”smultronställen”, som svenskerne siger. Vi elsker jo at vende tilbage til de steder, hvor vi har haft succes med vores fiskeri.